Lemvig Golfklub byder gæstespillere velkommen
Lemvig Golfbane er en åben bane, næsten lig de gamle berømte baner i England og Skotland. Banen ligger i et meget naturskønt område tæt ved Horn Sø og Lem Vig, kun 1,5 km fra byens centrum.
Et fantastisk naturskønt område, i bakket terræn, fra den højeste bakketop - Vinkelhøj - er der den fineste tænkelige udsigt over søen, fjorden, byen og Ballevad dalen.
Banen er meget velholdt med særdeles flotte fairways, hurtige greens og en spændende rough. Der findes en stor flot øvelsesgreen, en meget spændende og helt unik niveauopdelt indspilsgreen og en dejlig drivingrange lige ved klubhuset
Starthullet ligger naturligvis også ved klubhuset, ligesom afslutningshullet med den flotte sø kan nydes fra terrassen.
Efter spillet er der mulighed for at tage et gratis bad i vores nye dejlige klubhus, og herefter nyde lidt at spise og drikke i Golf-cafeen.
Greenfee-spillere er altid meget velkomne og bl.a. for at gøre det nemmere for dem, så indfører vi den 7. april tidsbestilling via golf-boks systemet. Dog vil de første 2 tider i hver time være fritaget, idet disse er boldrendetider.
Der må spilles på banen med en max hcp på 54, og der benyttes kun softspikes.
Banen er let at finde. Kør ned til havnen i Lemvig, følg skiltene til Lemvig Campingplads eller Lemvig Golfbane og få en pragtfuld smuk køretur på omkring 1 km langs vandet. Ved den første asfaltvej på venstre hånd umiddelbart efter det grønne anlæg køres op til klubhuset. (adresse klik her)
|